Anerkendelse for the win

Anerkendelse er ikke en metode, men en værdi. Derfor er det vigtigt at have det i baghovedet hele tiden når du arbejder i pædagogisk praksis. Hvis du ikke er anerkendende i din tilgang overfor de mennesker du er sammen med, får du rigtig svært ved at skabe en god og positiv relation.

En definition vi er blevet præsenteret for som vi mener ikke skal gå til spilde, fra filosofisk leksikon:

”Anerkendelse, en opfattelse, der grundlæggende betragter forholdet til andre mennesker som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter.”

Anerkendelse er altså en rigtig vigtig værdi at have, specielt som pædagog. Det er bl.a. også derfor vi lærer at arbejde udfra anerkendende tilgange så som ICDP og Marte Meo. Det er altså vigtigt at kunne anerkende sig selv og andre, ikke kun ud fra vores handlinger handlinger, men for hvem vi er som personer. Hertil et det vigtigt at forstå forskellen på ros og anerkendelse.

ROS	ANERKENDELSE
På betingelse af	Betingelsesløs
Tilpasning	Dannelse
Selvtillid	Selvværd
Udgangspunkt i det rosende	Udgangspunkt i den anerkendte

For at belyse forskellen mellem forskellige måder vi som pædagoger kan handle på, har vi valgt at lave en lille tegneserieinspireret film. Filmen omhandler en dreng på legepladsen, hvor pædagogerne griber situationen forskelligt an. Vi ser det fra en rosende, anerkendende og ikke anerkendende vinkel.

kilde:

”Anerkendelse i et samfundsperspektiv” (Kap. 2) i Pædagogikbogen, red. Noona Elisabeth Jensen, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag 2014