Mediekultur nu til daws
Mediekulturen er i stadig forandring. Hele tiden dukker nye sociale platforme op, som præger børn og unges måde at kommunikere med hinanden på. Man kan fristes til at sige, at de fleste mennesker er blevet afhængige af deres mobiltelefoner. Vi ser da også ude i gadebilledet, at folk går og kigger ned i deres telefoner i stedet for at kigge op - os selv inklusiv. Men det er ikke fordi mennesket er blevet afhængig af deres mobil. Det er først og fremmest fordi vi er afhængige af de sociale fællesskaber vi opretholder gennem mobilen.
Specielt i de helt unge menneskers liv fylder mobiltelefonen rigtig meget i hverdagen. Det er på mediernes sociale platforme at det meste af kommunikationen mellem unge mennesker foregår. Messenger, Snapchat, Instagram, Facebook osv. er blevet de kanaler hvor det meste af kommunikationen foregår. Selv SMS'en er outdated.
Vi har her lavet et eksempel på hvordan mange unge mennesker kommunikerer i hverdagen, opslugt af de sociale medier.
Men hvordan skal vi som pædagoger forholde os til de sociale medier?
I skemaet herunder ses 4 af mange tilgange man kan have til mediekulturen.
Kilder:
http://cefu.dk/media/360357/konf_invite_maj2013-final1.pdf
”Mediekultur” (Kap. 14) af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt i Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, red. Mogens Sørensen, 3. udgave, Akademisk
Forlag 2011
”Pædagogik i en digital tid” (Kap. 7) af Lotte Nyboe i Pædagogik som viden og handling, red Søren K. Lauridsen m.fl., Akademisk Forlag, 2014
Specielt i de helt unge menneskers liv fylder mobiltelefonen rigtig meget i hverdagen. Det er på mediernes sociale platforme at det meste af kommunikationen mellem unge mennesker foregår. Messenger, Snapchat, Instagram, Facebook osv. er blevet de kanaler hvor det meste af kommunikationen foregår. Selv SMS'en er outdated.
Vi har her lavet et eksempel på hvordan mange unge mennesker kommunikerer i hverdagen, opslugt af de sociale medier.
Men hvordan skal vi som pædagoger forholde os til de sociale medier?
I skemaet herunder ses 4 af mange tilgange man kan have til mediekulturen.
Ud af disse fire tilgange, er det vores holdning at man skal have en kritisk tilgang til mediekulturen, for da kan man anvende medier på en rigtig god måde. Uanset om man vælger en optimistisk eller pessimistisk tilgang til mediekulturen, må man forholde sig kritisk for at kunne arbejde med mediekulturen. Fx. kunne vi som pædagoger, med fordel, bruge tid på at sætte os ind i de unges mediekultur i stedet for blot at kritisere den og ryste på hovedet over de nyeste diller. Måske det kunne gøre os til superpædagoger at se Lego Ninjago, se videoer på youtube hvor folk kaster op, eller hvad end der nu måtte optage en plads i børn og unges mediekultur?
Kilder:
http://cefu.dk/media/360357/konf_invite_maj2013-final1.pdf
”Mediekultur” (Kap. 14) af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt i Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, red. Mogens Sørensen, 3. udgave, Akademisk
Forlag 2011
”Pædagogik i en digital tid” (Kap. 7) af Lotte Nyboe i Pædagogik som viden og handling, red Søren K. Lauridsen m.fl., Akademisk Forlag, 2014
Hej igen
SvarSletI meget interessant indlæg - ganske kort og præcis.
Jeres video illustrer ganske fint og humoristisk hvordan unge på en anden måde end tidligere får indsigt i hinandens hverdag - på godt og ondt.
De afsluttende refleksioner angående pædagogernes mulige indsigt i de ungens virkelighed fungerer rigtig godt.
Det kunne dog være dejligt med nogle referencer. Så ville man dels har mulighed for at finde ud af, hvor I har jeres informationer fra, og dels ville man have mulighed for, at søger yderligere information, hvis man havde den slagt tilbøjeligheder:-).
Med venlig hilsen
Thomas